Danske ungtyre fra Danish Crown har netop vundet en fornem førsteplads i en blindsmagning foretaget af den græske supermarkedskæde Sklavenitis. I skarp konkurrence med dyr fra otte producenter fra Holland, Tyskland, Frankrig og Danmark var det kødet fra de danske ungtyre fra Danish Crown, der ubestridt smagte bedst, mente de 20 dommere i panelet.
Konkurrencen foregik i Athen i starten af maj måned, og ud over æren kan Danish Crown bruge titlen i markedsføringen af danskproduceret kalvekød.