Har du overvejet at besøge Danmarks Smukkeste Svinesti på dette års Skanderborg Festival?

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar

-Kjeld Johannesen | CEO

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar. Og vi kan kun løfte opgaven, hvis vi tror på det. Det er en stor udfordring at reducere lønomkostningerne pr. kilo i Danish Crown med 20 pct. Men vi har sammen hentet en fjerdedel af de 20 pct., og jeg tror på, vi kan nå i mål med resten. Man skal jo gøre sig klart, hvad alternativet er.

Årsrapport 2009
27.11.09

Tilpasning i ESS-FOOD Frankrig

ESS-FOOD Frankrig har haft et blandet år med pres på eksporten og fremgang for RAYNAL PETERSEN.
Den økonomiske krise har været hård ved mange kunder, og det har også kunnet mærkes i ESS-FOOD Frankrig, der har været presset af, at mange kunder fik opsagt deres kreditter. Ikke mindst de russiske og øst østeuropæiske kunder mistede evnen til at betale, og det betød, at ESS-FOOD i stedet måtte sælge på det europæiske marked til lavere priser.
- De første otte måneder af regnskabsåret mistede vi meget omsætning i handelsselskaberne, men de sidste fire måneder vendte kunderne tilbage, og de betaler nu kontant, før vi afsender varerne. Det forbedrer vores cashflow og gør samtidig, at vi ikke har nogen risiko i forhold til kunder, der ikke kan betale, fortæller administrerende direktør i ESS-FOOD Frankrig Tommy Jensen.
Alt i alt er han da også ­nogenlunde tilfreds med ­resultatet.
- Som helhed for gruppen har det været et o.k. år, hvor vi kommer ud med et overskud, som dog er mindre end resultatet i 2008, siger Tommy Jensen.
Overskuddet skyldes blandt andet, at det har været et godt år for datterselskabet RAYNAL PETERSEN, der sælger til detail-, cash- and carry- og foodservicemarkedet i Frankrig. Blandt andet fordi den økonomiske krise har fremrykket en nødvendig tilpasning.
- Markedet i Frankrig har været kendetegnet ved mange små producenter, som har presset priserne. Mange af dem er forsvundet, og det betyder, at ordrerne fra kunderne bliver større og af længere varighed, siger Tommy Jensen.
0 stemmer