Har du overvejet at besøge Danmarks Smukkeste Svinesti på dette års Skanderborg Festival?

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar

-Kjeld Johannesen | CEO

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar. Og vi kan kun løfte opgaven, hvis vi tror på det. Det er en stor udfordring at reducere lønomkostningerne pr. kilo i Danish Crown med 20 pct. Men vi har sammen hentet en fjerdedel af de 20 pct., og jeg tror på, vi kan nå i mål med resten. Man skal jo gøre sig klart, hvad alternativet er.

Årsrapport 2009
27.11.09

Vanskeligt år for ESS-FOOD A/S

Den økonomiske krise har kostet ESS-FOOD A/S, men administrerende direktør Morten Holm ser positivt på fremtiden.
Det har været et hårdt år for ESS-FOOD. Faldende efterspørgsel i Rusland ramte ESS-FOOD, og virksomheden har samtidig kæmpet med kunder, der mistede deres kreditfaciliteter i bankerne og derfor ikke kunne opfylde aftalerne.
Ikke mindst i Rusland har det medført alvorlige tab for ESS-FOOD. Blandt andet fordi mange varer var afsendt, da krisen ramte. Det betød, at selskabet måtte finde alternative kunder, og det har medført betydelige tab.
- Krisen har betydet, at der er adskillige kunder, vi ikke længere kan handle med på grund af manglende kreditter, og det har nogle store økonomiske konsekvenser. Derfor har vi også måttet tilpasse vores omkostninger, og det har blandt andet betydet, at vi har afskediget 24 medarbejdere fordelt både på hovedkontoret i Brøndby og i udlandet. Derudover har vi lukket vores repræsentationskontorer i Moskva og Toronto, fortæller administrerende direktør Morten Holm.
Den samlede effekt af besparelserne er cirka 12 mio. kroner, som er fuldt implementeret fra det nye regnskabsårs begyndelse.
Og den hurtige tilpasning til det nedsatte aktivitets­niveau er bare én af grundene til, at Morten Holm ser optimistisk på det nye regnskabsår. Der er nemlig flere markeder, der viser ­lovende takter.
0 stemmer