Har du overvejet at besøge Danmarks Smukkeste Svinesti på dette års Skanderborg Festival?

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar

-Kjeld Johannesen | CEO

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar. Og vi kan kun løfte opgaven, hvis vi tror på det. Det er en stor udfordring at reducere lønomkostningerne pr. kilo i Danish Crown med 20 pct. Men vi har sammen hentet en fjerdedel af de 20 pct., og jeg tror på, vi kan nå i mål med resten. Man skal jo gøre sig klart, hvad alternativet er.

Årsrapport 2009
29.01.09

Imponerede tyske slagtere

Fleisch aus Dänemark er noget ganske særligt. Det var konklusionen, da omkring 50 tyske slagtere fra Schleswig-Holstein i slutningen af januar 2009 besøgte slagteriet i Horsens og ferskvareterminalen i Kolding.
Ikke alene lod de sig imponere over logistikken, hygiejnen og det konstante arbejdstempo. Også resultatet gav grund til begejstring.
- De tyske kolleger var ikke klar over, at de kan få kød i en så ensartet og standardiseret kvalitet, og det gjorde et meget stort indtryk på dem, fortæller Hans Henrik Johansen, indehaver af ”Aabenraa Slagteren” og en af initiativtagerne til det tyske besøg.

Indehaveren af “Aabenraa Slagteren” tog 50 tyske slagtere på rundtur­ hos Danish Crown, og både arbejdsgange, hygiejne og kødkvalitet ­gjorde stort indtryk.

Grænseoverskridende ideer
Hans Henrik Johansen er kunde hos Danish Crown og Friland, og han er desuden aktiv i en dansk-tysk ERFA-gruppe, hvor slagtere udveksler grænseoverskridende ideer til deres slagterbutikker. Ofte kommer der tyske slagtere forbi hans butik i Aabenraa, og de vil gerne vide, hvordan han bærer sig ad med at have så godt okse- og svinekød i disken.
- Jeg tror ikke på, at der findes noget sted, hvor kvaliteten af svinekødet når på højde med det danske kød. Det danske­ kød er standardiseret ud på hver enkel muskel. Især i Tyskland, hvor man har tradition for at fremstille mange forskellige pølser af kødet, har det betydning for økonomien, idet det formindsker spildprocenten væsentligt. Jeg har lavet en kalkulation, som viser, at det kan betale sig for dem at købe kød fra Danmark, siger han.

En stolt slagter
Det er tredje gang, at ”Aabenraa Slagteren” hiver en gruppe tyske slagtere på besøg hos Danish Crown.
- Jeg er bare selv så begejstret for det kød, jeg køber hos Danish Crown og Friland, og samtidig er jeg stolt over, at vi har sådan noget godt kød her i Danmark. Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle dem om det, siger Hans Henrik Johansen.

0 stemmer