Har du overvejet at besøge Danmarks Smukkeste Svinesti på dette års Skanderborg Festival?

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar

-Kjeld Johannesen | CEO

Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar. Og vi kan kun løfte opgaven, hvis vi tror på det. Det er en stor udfordring at reducere lønomkostningerne pr. kilo i Danish Crown med 20 pct. Men vi har sammen hentet en fjerdedel af de 20 pct., og jeg tror på, vi kan nå i mål med resten. Man skal jo gøre sig klart, hvad alternativet er.

Årsrapport 2009
Levnedsmiddelbladet måler hvert år de danske fødevareproducerende virksomheder på syv parametre. Danish Crown er steget pænt igennem de seneste fire år.
23.04.09

Troværdig kommunikation fra Danish Crown

Danish Crown står stadig stærkt i Levnedsmiddelbladets årlige imageanalyse af virksomhederne i dansk fødevareindustri. I imageanalysen tager Levnedsmiddelbladet pulsen på virksomhedernes indsats på en række områder, og der er fremgang for Danish Crown i flere kategorier. Bl.a. i ”mest troværdig kommunikation” rykker DC fra en 5.-plads op på en plads som nr. 2. I kategorien ”mest miljøbevidst” rykker DC fra nr. 7 til nr. 3. I ”høj forretningsetik” går DC fra nr. 6 til nr. 3. På lederfronten rykker DC fra en plads som nr. 4 sidste år til en 3.-plads i kategorien ”den dygtigste ledelse”. Danish Crown er ligesom sidste år fortsat placeret som en samlet nr. 5 i analysen.

PR-barometer
Berlingske Nyhedsmagasin er netop udkommet med årets PR-Barometer, hvor Danish Crowns kommunikationsafdeling får en 2.-plads. I undersøgelsen er danske virksomheder blevet målt og vejet af 233 journalister. De er blevet bedt om at vurdere virksomhederne ud fra 24 parametre på en skala fra 1 til 10. Og Danish Crowns kommunikationsafdeling får en vurdering på 7,8 – kun overgået af Novozymes, der får 7,9.
PR-undersøgelsen omfatter i alt tre områder: kommunikationsafdeling, topledelse og virksomhedens image. På alle områder ligger Danish Crown over markedsgennemsnittet og får i den samlede vurdering af selskabets omdømme en 6.-plads.
Samtidig er resultaterne fra Medieregnskabet 2009, der bliver offentliggjort af IFKA, lige så imponerende læsning. Omkring 100 danske journalister har givet deres mening om danske virksomheders, organisationers og myndigheders presserelationer til kende. Og her får vores kommunikationsdirektør en 3.- plads.
- Når vi måler trivslen i virksomheden, har virksom­hedens omdømme stor, målbar indflydelse på motiva­tion og engagement, og på den måde er vores stigende om­dømme stærkt forbundet med bundlinjen, siger CEO Kjeld ­Johannesen.

0 stemmer